torsdag den 14. august 2014

Perfekte "Roast Potatoes"/Ovn kartofler

Denne opskrift har jeg fundet hos Heston Blumenthall. Manden, hvis mission, er at lave det perfekte af alt!

Selve idéen er, at få al stivelsen ud af kartoflen, så den bliver dejlig sprød i skorpen, og luftig indvendig.

Du skal bruge:
Bagekartofler
Smagsneutral olie (til at stege i)
Salt

Som sådan er det sindssygt nemt, at gå til, da der ikke kræves særligt mange ingredienser. Dog tager retten lang tid at tilberede.

Først skræller du dine kartofler.
Skær dem i store stykker, og sørg for, der er mange kanter på. Det hjælper med at gøre dem sprøde.

Put dine stykker kartofler i en skål, og sæt den under rindende koldt vand.
Lad dem stå, under det rindende vand, i 5-10 minutter, indtil vandet er helt klart.

Nu skal de koges. De skal ikke buldrekoge, men det skal koge.
Kartoflerne skal koge indtil de begynder at smuldre i kanterne. Jo mere de smuldre, jo mere sprøde bliver de i sidste ende. Men PAS PÅ, at du ikke koger dem for længe, så det bliver til grød/suppe.

Hæld dem i en sigte, og lad dem dampe af i 4-5 minutter. Hvis du ikke synes, at de er ”smuldret” nok i kanterne, kan du ryste sigten en smule.

Imens putter du en god sjat olie i en sauterpande, eller stor gryde. Varm olien godt op, og sluk derefter for varmen.
Put kartoflerne i panden/gryden, og sørg for at de bliver godt smurt ind i olie. Du kan evt. bruge 2 spiseskeer til at vende kartoflerne i olien.
Tip: pas på du ikke fylder panden/gryden for meget med kartofler, da det kan være svært at få smurt kartoflerne nok ind i olie. Gør det hellere af 2 omgange i stedet for.

Når kartoflerne er smurt ind i olien, puttes de i et ildfast fad. Igen er det vigtigt, at der er nok plads. Kartoflerne må ikke ligge i lag!

Sæt kartoflerne i en 190grader for varmet ovn. Her skal de stå i ca. 1 time.

Inden servering drysser du fint salt over dem, men ikke for tidligt, da det kan være med til at gøre ”skorpen” blød!


Resultatet er, som skrevet før, en perfekt sprød ovn kartoffel!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar