fredag den 27. februar 2015

Formning og bagning af boller

Det kan virke svært, at lave boller af en våd dej, men et er dog enormt nemt, og jeg vil faktisk sige at det er nemmere. 
Når du har en rigtigt våd dej, så skal du bruge en masse mel, en spartel og bagepapir.
Vend først den våde dej ud på et godt meldrysset bord. Drys godt med mel på dejen, og drys godt med mel på din spartel.

Som vist på billedet, skærer du en stor ”pølse” af dejen med din spartel. Det er vigtigt at din spartel er godt drysset med mel, ellers sidder dejen fast.
Når du har din ”pølse” skal du bare ”hakke” dine boller ud i den størrelse du gerne vil have. Til sidst skubber du din spartel ind under din bolle, og videre over på bagepapiret. Jeg går ikke så meget op i om de har samme størrelse, da de alligevel får et ret rustikt udtryk.

Bag bollerne på 250-300 grader (jeg bruger varmluft) indtil de er godt brune, og lyder hule når du banker på dem under bunden. Hvis du vil lave dem perfekt, kan du tage et stegetermometer og måle kerne temperaturen. Den skal være 99 grader. Dette gør jeg nu aldrig, men det kan måske være en god idé at gøre første gang, så du ved hvordan dine boller kommer til at se ud. Mange vil nok synes at de bliver for mørke, men det SKAL de være.

Læg dem på en rist, så de kan hvile, og når de er kølet lidt af, kan du enten pakke dem i en plastisk pose, eller spise dem.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar