Halifax Burger slår sig på, at de nøje udvælger sine
ingredienser og laver næsten alt fra bunden. Så vidt jeg lige kunne læse mig
frem til, så er det kun pickles i remouladen, som de IKKE laver selv.
Personligt elsker jeg en god burger med pommes frites, og
jeg har derfor også ret høje krav til en burger, da jeg selv har
eksperimenteret en del i hjemmekøkkenet.
Det første indtryk:
Mit besøg var på Falkoner plads i København. Den ligger –
sjovt nok – pladseret direkte oven på en Fitness.dk. Lokalerne er meget
skandinaviske, og kunne lige så godt have været lokaler til en af de utallige
caféer, der ligger på ethvert gadehjørne. Man kunne ikke se at dette er en
burger bar, hvilket jeg synes er ærgerligt!
Menu kortet:
Halifax burger fortæller dig, at du selv får lov til at bygge
din burger. Dette er en sandhed med modifikationer. Du får lov til selv at
vælge bollen, kødet, tilbehør og dip til dit tilbehør. Ellers er burgernes
”indhold” bestemt på forhånd. Du har dog mulighed for at tilkøbe ingredienser
som f.eks. bacon, feta, sennep osv osv. Faktisk op til 15 ingredienser, hvilket
jeg synes er ret fint!
Du har mulighed for at vælge imellem 10 forskellige burgers,
og de er faktisk ret forskellige.
- København burgeren – Den helt klassiske.
- Liverpool burgeren – Salat, tomat, rødløg, HP sauce, bløde
løg, og spejlæg med purløg.
- Kreta burgeren – Salat, tomat, rødløg, tzatziki, feta og
bøffen smøres med en tapenade af oliven og soltørrede tomater.
Mit valg:
Jeg valgte en Lone Star burger, den klassiske bolle, 175
gram bøf, Grove fritter, chipotle og aioli som dip.
Tjenere gjorde opmørksom på, at bøffen, som udgangspunkt,
bliver medium stegt. Det var ok med mig. (Hvorfor spørger de ikke bare hvordan
den skal steges??)
Lone Star beskrives sådan: Lidt som med statens fallerede søn; man hader at elske den. Men den kan
et eller andet:
Lidt salat og rødløg lægger bund til en bøf, der grovsmøres i BBQ-marinade og pyntes med masser af chedder og bacon.
Lidt salat og rødløg lægger bund til en bøf, der grovsmøres i BBQ-marinade og pyntes med masser af chedder og bacon.
Populære tilkøb:
Spejlæg. Rösti. Chilistegte champignoner.
Spejlæg. Rösti. Chilistegte champignoner.
Jeg er ikke selv fan, af disse popsmarte beskrivelser, men
hvis de mener at det skaber en ”frisk” tone, så fred være med det.
Personligt elsker jeg en god BBQ-marinade til min burger, så
jeg så frem til denne burger, da den jo ”grovsmøres” i BBQ-marinade.
Tallerkenen:
Selvom restauranten var fyldt, så gik der ikke længe, før
vores tjener kom med burger til os. Det første indtryk var egentlig ganske
udmærket. Der var ok med pommes frites, og burgeren var også af en god
størrelse.
Maden
Den første bid viste desværre en skuffelse.
Brødet smuldrede når man prøver at køre kniven igennem og
giver en meget tør smag i munden. De laver brød hver 7. dag, og jeg tror disse
var de sidste brød der var tilbage. De smagte ikke meget bedre, end de
burgerboller, man kan købe i det lokale supermarked.
Bøffen var nu ganske god, og den var – som lovet – stegt
medium. Jeg kunne dog ikke rigtigt smage den BBQ-marinade, som bøffen skulle
være grovsmøres i? Det var skide ærgerligt, da jeg havde glædet mig til at få
BBQ!!
De Grove fritter var desværre en meget stor skuffelse! Det
var kæmpe store stykker, og du kan IKKE lave sprøde fritter, som er på
størrelse med ¼ kartoffel. Det smager bare ikke godt! Aioli’en var ok, men den
Chipotle, som skulle være med chilismag, var desværre uden bid!
Er det pengene værd?
Njaaaaeeeeeejjjj…
Egentlig synes jeg, at de gør et ok forsøg på at lave en god skandinavisk burger kæde. Det virker dog mere som om, at det er lavet for forretningens skyld, og ikke for madens skyld. Har det noget at gøre med, at de 2 ejere er uddannet på CBS og ikke på kokkeskolen? (gode kokke kan dog godt være selvlært)
Egentlig synes jeg, at de gør et ok forsøg på at lave en god skandinavisk burger kæde. Det virker dog mere som om, at det er lavet for forretningens skyld, og ikke for madens skyld. Har det noget at gøre med, at de 2 ejere er uddannet på CBS og ikke på kokkeskolen? (gode kokke kan dog godt være selvlært)
Man vil så gerne at det er godt, da der findes så mange
dårlige burgersteder i dette land, men jeg stod lidt med en ØV fornemmelse
bagefter, og det samme gjorde min ”med spiser”. 185,- er som sådan okay for en
burger med pommes frites +
sodavand. Men jeg stod med den fornemmelse bagefter – ”Gav jeg virkeligt
næste 200,- for dét??”
+ Næsten alt er hjemmelavet
+ God Orange sodavand
+ Hurtig servering
- Dårlige brød
- Hvor blev BBQ-marinaden af?
- Grove fritter alt for store, og giver dig ondt i maven.
- Det hele smagte lidt kønsløst. F.eks. burde dip være noget
der virkeligt smager af noget!
€ €
2 euro ud af 6.